nu som anmeldt

I dag faldt jeg sådan helt tilfældigt (arh, okay så, måske var det ikke helt  tilfældigt) over en anmeldelse af bloggen herovre.

Jeg har altid haft en fornemmelse af at mennesker der laver det jeg gør, altså skriver, groft sagt kan deles op i to grupper: Dem der tænder på sproget, og dem der tænder på den gode historie, på plottet. Og jeg hører så afgjort til i den første. Ikke når jeg læser, men når jeg skriver.
Det er sjældent jeg falder i svime over en idé jeg har fået, men sproget, hold nu k… Jeg kan sidde og glo helt forelsket på en sætning hvis jeg synes den er skruet sammen præcis som den skal, og jeg har allersværest ved at slette de gode sætninger i en gennemskrivning, mens jeg glad og gerne slagter en sidehistorie.

Derfor blev jeg også ret glad for den anmeldelse.
Samtidig landede den på det helt rigtige tidspunkt fordi jeg om ikke dagligt, så i hvert fald tit for tiden, er tynget af dårlig samvittighed over at jeg så sjældent får skrevet noget begavet herinde fordi jeg i stedet muntrer mig med oversættelsen af noget langt mindre stuerent.

Hø. 

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

2 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *