I dag er det – for mange – en festdag i forlagsbranchen.
Bibliotekspengedag.
Jeg har siden jeg modtog bibliotekspenge første gang, haft en tradition sammen med en veninde der laver det samme som jeg: Vi spiser en frokost, den der får flest penge, giver.
I år gav jeg. Og der var vin til.
I den tid der er gået siden vi sprang ud i freelancelivet, har vi på skift været tæt på ludfattig, og det har altid været sådan at den der var mindst på røven, gav kaffen. Indimellem har vi måttet nøjes med en bænk i parken og termokaffe, men når bibliotekspengene kommer, giver vi den gas – der er både sandwich og kaffe og indimellem også en lille kage.
Og i dag da vi sad der, inde bag ruden, og det først styrtede ned udenfor, så haglede, og til sidst skinnede solen, tænkte jeg at det meget fint skildrede de freelanceliv vi har stået i i flere år efterhånden.
I dag sluttede det i sol, og jeg tror det er der vi er nu, i solen.
