og kinderne blussede

Han måtte mærke disse bløde, kønne bryster i sine hænder – feminine former og blød hud. Han ønskede at kysse dem, at mærke hendes hjerte banke mod sine læber og tunge, at mærke hendes greb i sit hår,
mens hun pressede ham ind mod sig.
   Mens hendes krop indbydende buede op mod hans.
   Han indsnusede duften af hende, denne havets gudinde-duft, der
fik ham til at tænke på havfruer og sirener. Denne glatte, velformede
krop, der dirrede af energi og forstærkede hans egen.
   Mens de gispende og stønnende rullede op på sengen, følte han,
han kunne gøre alt, være alt, have alt.
   Hun længtes. Hun brændte. Alt føltes sanseløst, hurtigt, fantastisk.
Hans hænder på hendes krop, hendes på hans. Hun kendte hans krops
linjer og form, men nu kunne hun tage, nu kunne hun føle – og ikke
bare lindre og blødgøre, men sætte i brand.
   Hun ønskede at tænde ham og få flammerne til at fortære dem
begge.
   Alle de behov, gode, stærke, sunde behov, hun havde låst inde,
brød nu fri i en sindssyg, vild flugt, der nedtrampede enhver tanke om
tilbageholdenhed og forsigtighed.

Jeg korrekturlæser romance i dag der sine steder damper bare en anelse.
Godt jeg er alene på kontoret. Helt alene.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *