Jeg tilhører jo en generation af jobshoppere. Vi skifter arbejde som unge piger skifter hårfarve – når vi har været det samme sted i en tre-fire år, begynder det at krible i fingrene for at finde et nyt arbejdsfællesskab af folde os ud i. Der er ligesom ikke rigtigt nogen af os der stræber efter det der faste job i det offentlige vores forældre drømte om, og 25-års-nålen og den uldne plaid fra fagforeningen? … Tja, der betakker vi os.
Det er i grunden en skam. For det er da helt og aldeles fantastisk at have jubilæum!
Tak for likes og fine, fine kommentarer. Og velkommen til alle jer nye der har fundet vej. Håber jeg kan levere varen fremover. Ellers lover jeg at der flere gaver når jeg runder indlæg nummer 200. Glæder mig allerede.
Og det fører mig jo videre til lodtrækningen. Har konsulteret random.org – og det udtrukne nummer blev: 11 (Ja, her ville jeg så have haft et fint billede af udtrækningsbilledet, men det kan jeg ikke finde ud af !#”¤%!).
Ikke desto mindre: Mathilde Pape, du skrev kommentar nummer 11, så du har vundet. Tillykke!
Du sender mig lige din adresse på louise@tankerbag.dk, så sender jeg dig fluks en stabel bøger, ik’?
Endnu en gang tak til alle jer der var her forbi. Det sætter jeg pris på.
Også et tillykke med blog-jubilæet fra mig 🙂
Tak, Anja! Du min trofaste læser. 🙂