Nå, men i går læste jeg jo korrektur på forunderlige Bobolina, befolket med mennesker med skæve navne og lugten af cirkus og spirende seksualitet og magiske dråber og så meget mere at I er nødt til selv at læse den når den er i handlen i februar.
Og i dag gælder det så redigeringen af den danske oversættelse af den her:
– som selvfølgelig allerede har præsenteret mig for et mord – midt i frokostsuppen, min altså. Og som næsten ikke føles som arbejde, så heldig kan man være.
Bogen er skrevet af Jørn Lier Horst (Norges bedste krimiforfatter, siges det), og den er fjerde bind (og det hidtil bedste, tegner det til) i serien om efterforskeren Wisting og hans datter, Line, som er kriminalreporter – og hvis opgaver derfor altid vikler sig ind i hinanden.
Jeg er efterhånden blevet ret gode venner med dem begge. Det kunne I måske også blive, hvem ved?
