TANKER BAG

Jeg føler mig ekstraordinert gammel i dag.
Og jeg er ikke den eneste herinde på tegnestuen hvor nogen har brug for ekstra sukker, andre en cola og jeg? Tjo, et par timers søvn mere eller fem, for at det ikke skal være løgn.

Jeg har jo arbejdet relativt heftigt det sidste halve års tid, og det jeg især har sparret på, er sociale sammenkomster. Selvom jeg synes det er det fedeste i verden. Indimellem har Ulven og jeg poppet en flaske bobler for lige at holde fast i at hverdagen også kan være en fest, men ellers har jeg været relativt afholdende.

Nå, men i går skulle jeg så til reception for en af mine tidligere kolleger der fyldte rundt, og fordi der var mindst 30 grader, drak jeg en masse vand. Og kun to glas vin.
Hjemme igen pakkede vi ungerne og noget takeaway i Nihola-cyklen – og en flaske bobler – og slog os ned på Assistens. Og ih, hvor var det skønt. Solplettet græs, og unger med bare beskidte tæer der læste Jumbo-bøger med fedtede pizzafingre – og mig med sommerlakerede negle der drak to glas bobler sammen med Ulven. Jamen jeg fatter det heller ikke, for det var kun to glas …

Men halv otte lå jeg i min seng. En time senere sov jeg efter at jeg havde genputtet ungerne fem gange – de kunne ligesom godt fornemme at det var lidt underligt at de voksne var gået i seng på samme tid som dem. Det var det sgudda også.
Men solen skinnede, og så bliver man altså hurtigere ør af alkohol, og måske havde jeg heller ikke spist nok, og der var også rimeligt meget chili i det der pitabrød. Det er derfor.

Nå, men den der fine skriverstemning der var derude på landet, tja, jeg ved sgu ikke rigtigt … Det er som om det ikke fungerer helt så smidigt herinde på stenbroen.
Efter et halvt år med temmelig sporadisk skrivning har jeg genopfrisket aftalen med mig selv om at skrive en time om dagen hver morgen, og det går sådan set rimeligt godt. Bare ikke med Astrid. Ja, jeg ved det heller ikke. Hun er ellers ret sur på sin mor for tiden, og raseri er noget af det mest skægge at skrive (langt skæggere end sex, jeg siger det bare), men det er som om den der anden roman jeg er begyndt på, trækker lidt mere i mig.

Jeg begynder ellers hver dag med at åbne for sure Astrid og sidde der og stirre på en næsten færdig roman, men så vupti, dukker der en idé op som jeg er nødt til at skrive ned – i den anden roman – og når min time er gået, så er Astrid ligesom stadig sur over det samme som da jeg åbnede dokumentet, men den anden roman er blevet lige et bette nøk længere.

Heldigvis er dagene også proppet med alt muligt andet lækkert som riddere og drager og udødelig kærlighed og uægte børn – ja, der sker ting og sager på kontoret for tiden – så jeg er alligevel jævnt glad. Og når jeg kigger ud ad vinduet her, er der grønt og børn der leger, og toppede brosten. Og så kan Astrid sådan set være så sur hun vil. Det skal nok gå.

Efter at have brugt hele weekenden på at læse Anders And-blade højt, lege med prinsesseslot, se capoeira-tricks og sove fire mennesker i en seng på en meter og tres, er jeg nu tilbage på kontoret på stenbroen.
Desuden har vi pakket, for i morges har jeg sendt hele familien på lejrskole.

Ulven tog afsted i nat. Han er på overlevelsestur med de største elever, og jeg har fået en enkelt statusmeddelelse om at de indtil videre er tørre.
Det kunne man ikke sige om mindstebarnet, for hun (der har et intenst kærlighedsforhold til både regn og sne) valgte at sætte sig i den største vandpyt på legepladsen mens vi ventede på at de skulle afsted, og selvom hun med de største blå øjne lovede at hun kun var en lillebitte smule våd inde under regntøjet, har jeg min tvivl. Men sådan skal en lejskole jo også være: fugtig og beskidt.

De kommer hjem på torsdag, så jeg danser på bordene, sover længe og arbejder. Og forsøger at indhente det så længe forsømte med alle veninderne.
Og drømmer kun en lille smule om sidste uges landlige idyl med gås, grisen Bodil og duften nyfalden regn på nyslået græs.
Heldigvis postede Ulven det fineste billede af stenbrosmorgenen inden han drog afsted. Og den var altså også fin.