For sådan cirka et år siden læste jeg korrektur på den her:
Og ganske som Ekstra Bladets anmelder skrev dengang, kan et værk af Knutzon & Frödin kun blive finurligt og skævt. Og ret sjovt.
“Når man tager Line Knutzons skarpe pen og Peter Frödins krøllede hjerne, så kan det næsten ikke gå galt. Deres debut som børnebogsforfattere er mere end vellykket … det er guddommeligt.”
Og John Kenn Mortensen, der også har lavet de mesterlige Post-It Monstre, gør kun hele universet endnu mere vidunderligt med sine fine illustrationer.
Nu sidder jeg så her på kontoret og klukler til næste bog om Lille Allan med de store, store øjne og det sorte strithår: Lille Allan og dobbeltgængerskolen.
Den er lige så skæv og krøllet, men nu bliver det også lidt uhyggeligt. Og mystisk.
Der står for eksempel:
Nogen ruskede hårdt i Lille Allan, og en stemme råbte: ”Vågn op, Pablo. Vågn op!”
”Det er ikke selve Pablo,” sagde en anden stemme.
Lille Allan åbnede øjnene, og tre ens rødhårede drenge kiggede på ham.
”Vi er Gregory,” sagde en af dem. ”Vi er den her på skolen, der er flest af. Vi er 19.”
Lille Allan rejste sig langsomt op og så, at der bag de tre ens drenge var en lang kø af rødhårede drenge.
En dreng trådte frem foran de andre. ”Det er mig, der er selve Gregory. Jeg er den rigeste rigmandssøn her på skolen. Min far er et af de rigeste mennesker på jordkloden. Han ejer for eksempel al luften i Sydamerika.”
… Jamen jeres børn kommer til at skralderle. Det samme gør I.
Billedet er nolet her – hvor I kan læse meget mere om bogen, også uddrag af de ret fine anmeldelser – og om føje tid kan I også købe den næste. Det skulle I tage at gøre.
(på næsten 2 år), og hvis det er at sætte forventningerne til hende liiiidt for højt, vil jeg elske at læse den selv. 
”