TANKER BAG

Noget af det sværeste at redigere er livshistorier, de autentiske af slagsen. At forvandle levet liv til en bog der når ud over det private, og som er almen og personlig på én og samme tid.

Jeg har altid været fascineret af de virkelige historier der rummer alt det god skønlitteratur er gjort af: drama, menneskelige relationer, begivenheder der sætter sig spor i de mennesker historien er bygget op om – og helst også en eller anden form for udvikling.

Derfor blev jeg ret begejstret da manuskriptet til denne her landede i min indbakke:

Historien har det hele. Og det blev en forrygende (til tider angstprovokerende) proces – for hvordan redigerer man et liv man ikke selv har levet?

Jeg valgte at læse manuskriptet igen og igen – heldigvis skulle jeg ikke læse ret mange sider ind i manuskriptet før jeg kunne se at forfatterne kunne noget med sproget – og så omformulere så nænsomt jeg kunne, så autenticiteten i sproget var intakt, flytte rundt på afsnittene så der kom en vis kronologi, og så ellers luge ud i gentagelser og den slags. Og så fløj manuskriptet ellers frem og tilbage mellem mig, forfatterne og den journalist der har tilrettelagt og bistået forfatterne i skriveprocessen, ad rigtigt mange omgange. Jeg filede, de filede, føjede nye afsnit til – og vupti (eller det er måske lige kækt nok, men I ved hvad jeg mener), vupti havde vi en bog. (Og en rigtigt god en af slagsen).

En af mine yndlingspassager er denne:
Kapitalens frie bevægelighed har aldrig været et begreb, der har holdt mig søvnløs om natten. EU mig her, og EU mig der. Arbejdskraftens frie bevægelighed, den har jeg også hørt om, men nej, jeg er ikke duperet af de store visioner om et fælles Europa – af den simple årsag, at vi er så fundamentalt forskellige, at det kniber for mig at se, hvordan en flok virkelighedsfjerne og selvhøjtidelige franskmænd med et rødvinsglas i hånden rammer samme interessefelt som os nordboere. For slet ikke at nævne Grækenland og nogle af alle de andre, så det springer vi over.
          Men da millionerne begyndte at hobe sig op i kommodeskufferne som et resultat af flere års hashhandel, lod jeg mig sgu alligevel inspirere af de store tænkere. Og især den der med kapitalens frie bevægelighed fangede min interesse. Bankhemmelighed, var der en, som hviskede i mit øre. Jamen udsigten til at få en del af formuen sat i banken og trække renter og oven i købet i dybeste hemmelighed, det lød da tiltalende. Jeg besluttede mig for at prøve det af.
         Jeg brugte en del ressourcer på at sætte mig ind i tingene. Hvilke lande, hvilke banker, regler og procedure, det ene og det andet. Researchen foregik på listesko, så det ikke blev allemandsviden, at en lidt udefinerbar type som jeg havde en så specifik interesse for netop fænomenet bevægelse af kapital.

BT ryddede hele seks sider i går for at fortælle historien om og bag bogen – og de har set det alle vi der har arbejdet på den de sidste års tid, også har set: Det er en rigtigt god historie.

Og nu vil I gerne vide hvad bogen handler om?

Jeg kan sige at der blandt andet indgår (ret mange kilo) hash, (ret mange) millioner af kroner, noget overvågning, en hund der lugter af pis, og et bombeattentat. Så har jeg vist ikke sagt for meget.
Og så er bogen blevet til på baggrund af et usædvanligt venskab. Og det er næsten det mest spektakulære af det