rapport fra en slags sommerferie #8

Altså, det her jeg arbejder mens jeg holder ferie/jeg holder ferie mens jeg arbejder-koncept, tja, det har været en anelse hektisk den sidste uges tid.
Ulven er ikke længere på krykker, men han er alligevel ikke den mest mobile ulv, så han har ligget på sofaen og underholdt ungerne og lavet fine legeaftaler til dem mens jeg har siddet ret meget inde på arbejdsværelset og høvlet timer af inden ferien, lige om lidt, sådan rigtigt fanger os ind.

Først på ugen var ungerne med farforældrene tre dage i Legoland – og vi flyttede ind i deres hus der tilfældigvis har den fineste lille have, så i tre dage boede vi udenfor (udendørskontor under den gamle vin med klaserne hængende helt tæt kan virkeligt anbefales), ulven byggede adskillige solure (det har han for eksempel fortalt lidt om her), jeg læste stort set hele dagen, romance som jeg jo skulle redigere – og den her:
Det store hus

som jeg har fået anbefalet af min yndlingsboghandler – og som er den bedste bog jeg har læst i år, og ud over det levede jeg af kærlighed, iskaffe og vandmelonsalat. Det var mesterligt.

Siden har jeg læst endnu flere sider, og i dag først på eftermiddagen afleverede jeg den sidste korrektur i denne omgang. Og nu bruger jeg så natten på at pakke, glædes og kysse ulven. Bedre start på ferien findes ikke.

Jeg ved ikke helt hvornår jeg er tilbage for fuld styrke herinde igen – men jeg ved at der kommer et lille ferieindlæg på mandag, og det med gave. Og det vil I ikke gå glip af. Nej, vel?

(Billedet er nolet her. Og I fik fat i at det er en virkeligt god bog, ikke? Som i virkeligt god).

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *