så honningbierne synger

I gamle dage, da verden var ny, fløj en bi op i himlen for at ofre en gave af honning til guderne.
Jupiter blev så glad for gaven, at han lovede bien at opfylde et ønske for den. Bien kom med et grusomt ønske: »Jeg ønsker mig en brod, der på et øjeblik kan dræbe enhver, der nærmer sig min kube for at tage min honning!«
Jupiter blev vred på bien på menneskehedens vegne, og opfyldte ønsket på en lidt anden måde: »Du skal få den brod, som du ønsker dig, men når du stikker, skal mennesket kun føle smerte; du skal dø sammen med din brod.« (Æsops fabler)

Jeg drikker kanelte og læser korrektur på vidunderlig lille bog om honningkager.
Det er så siderne dufter – af panforte, honningtrøfler, honeycomp og fransk nougat. Af leckerli (alene navnet, ikke?), af baklava og af æbleroser. Det er så julestemningen kommer snigende, lister sig ind på mig, overrumpler mig.
Og så på en tirsdag, en kommunalvalgstirsdag, hvor varmen er gået i radiatorerne på kontoret, og jeg derfor er pakket ind i sjal og venten på at varmen vender tilbage. Men med honningkageduft i hele bevidstheden er alt andet blot detaljer.

Christiansfelder honningkager

Billedet er nolet her. Det er Christiansfelder honningkage, og den er også i bogen. Mums.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *