Jeg går i mentale cirkler. Spiser et æble. Drikker kaffe. Jeg har sat Katrine Madsens rå, jazzede stemme på anlægget. Det plejer at hjælpe. Men nu er jeg er startet på lidt for mange sætninger der lød som volapyk, jeg pangler med lidt for meget slang i dag – og jeg tror også nok jeg skipper frokosten. Kan sikkert alligevel ikke spise noget.
Jeg skal til møde med min redaktør i eftermiddag.
Og det er første gang jeg skal til møde om en bog, og den ikke længere (kun) er min – men også deres, forlagets.
Det giver forventningsfuld hjertebanken – men også følelsen af ansvar.
Vi skal tale om debutens fremtid – hvornår den skal ud i verden, hvordan den skal se ud, hvad vi forventer os af den.
Jeg tror manusset er klart. Har nusset om det de sidste par dage og prøvet at forklare det hvad det er det har sagt ja til. Fortalt det at det er virkelighed nu. At det snart er klart til at blive bundet ind, få ryg og omslag og alt hvad det medfører. Jeg har faktisk prøvet at piske en stemning op – men det er ret ligeglad. Det mener godt det kan tåle at møde et publikum.
Og så kan jeg også. Selvfølgelig. Sagtens.
