mørke
Jeg blev 28, og på Assistens kirkegård kunne man sparke blade og se egern, og der var så befriende højt til himlen. Var mit liv en Hollywood-film, ville jeg hav...
Tag: Tænk det stadig er blåt
om titler
Lidt længere nede ad landevejen boede Kristian. I det hus han byggede sammen med sin Lilli inden Alzheimers formørkede hendes sind, og hun ikke længere kunne hu...
familieportræt
Det skulle forestille et helt almindeligt familiebillede. Fødselsdagsglade mennesker og la mama som en babushkadukke i midten, og poderne rundt om trip, trap, t...
tre skridt og en spytklat
Og vi legede spark til bøtten i haven og hang ud i hallen hvor badmintonskoene hvinede mod gulvet, og på legepladsen hvor vi snakkede verden og veninder ihjel p...
gravsten
Man havde hamret hendes navn ind i en gravsten allerede inden hun blev født. Som et tegn ville nogen mene. Navnet havde været en lillebitte og englefin storesøs...
dyr dør
Det var det år min far læste i Århus. Himlen lå som et sort låg over gårdspladsen, gennemstukket af stjernedrys, og han stod der på trappen, i en bleg søjle af ...
kohalen
Blodet var størknet i mit ene øjenbryn da jeg kom hjem. Peter fra klassen og jeg havde fyldt en hel trillebør med murbrokker i stalden de var ved at bygge om, v...