Læser og læser og læser om Breivik. Må tilbage og sætte et komma. Læser den samme intense halve side igen.
Forstår det stadig ikke. Det er ubegribeligt. Men sobert, grundigt, nøgternt beskrevet.
Jeg er absorberet i dag, oversvømmet og kan ikke skrive noget underholdende.
Men ovre hos Astrid sker der ting og sager for tiden, langt mere muntert. I kunne jo smutte der forbi mens jeg læser videre.
Breivik er lige gået i land på Utøya, de unge ånder lettede op: Det er jo en politibetjent.
Jeg er nødt til at hente en ekstra kop kaffe.
