Noget af det der aftvinger mig allermest respekt som forfatter, er når nogen evner at rime.
Altså, vi kan jo allesammen sætte hjerte og smerte sammen, og ens børn skal heller ikke være ret gamle før de kækt tilføjer sure sokker når de hører en sige: Av, for pokker – men at sætte ord som i virkeligheden slet ikke passer sammen, sammen så det lyder som om de altid har stået der, side om side, at skabe rytme, melodi, en helt ny opfattelse af sproget – det synes jeg er noget af det fineste.
Vissevasserimens mester var Halfdan Rasmussen. Han kunne noget som kun ganske få evner, nemlig at skabe små skæve rimende fortællinger der er så fine og velkomponerede at de føles som honning i munden. Halfdan satte alle ord sammen, ingen var for fine til ham, bare de rimede, skabte rytme, fortalte en melodisk historie.
Tag for eksempel:
Greven skød på ræven med små revolverkugler,
men ræven skældte greven ud og bad ham skyde ugler.
Greven skød på ugler, men ugler er så vise,
den satte sig på grevens hat og bad ham skyde grise.
Greven skød på grise, men grisen var så tyk,
derfor blev den liggende og bad ham skyde myg.
Greven skød på myggen, der sad på grevetuden,
nu har han ingen næse mer’, men går omkring foruden.
Og:
Vaske-Per og Sjaske-Per tog bad i sodavand,
men da de sku’ hjem igen, var der for langt til land.
Vaske-Per og Sjask-Per tog hver sin lille kop,
satte sig på havets bund og drak det hele op.
Vaske-Per og Sjaske-Per syn’s der var langt at gå.
Købte hver en flyvefisk og fløj til Åbenrå.
Vaske-Per og Sjaske-Per syn’s, det var vældig sjov,
men da de kom hjem i seng, så faldt de om og sov.
Og:
Tømrermester Planke
hørte nogen banke,
da han åbnede sin dør,
stod der fire grønne frø’r.
Da han gav dem penge,
sang de højt og længe.
Da han gav dem levertran,
tændte de hans hus i brand.
Og jeg kunne blive ved.
For flere år siden blev jeg introduceret for to plader der åbnede helt nye døre ind til Halfdan Rasmussens univers, nemlig dem her:
Kaya Brüels oldefar havde i sin tid sat musik til Rapanden Rasmus, det vidste Kaya godt, men en dag fortalte hendes oldemor at der da stod en kasse med noder til sådan cirka halvtreds andre Hafldan Rasmussen-remser på loftet. Og nogle af dem blev til disse to cd’er.
Det er nogle af de bedste børne-cd’er der findes. Kaya synger med smil i stemmen, og der er jazz, slaviske rytmer, a capella, u name it – og selvom mine børn er store nu, synger vi stadig rigtigt mange af de her sange når de skal sove, og den dag de siger nej tak, er det bare ærgerligt – for jeg elsker dem.
Jeg tror nok den første er udsolgt, men jeg er ligeglad, så må I stjæle den fra nogen eller gøre noget andet ulovligt for at få fingre i den – for begge cd’er vil give jeres børn – og jer – en helt unik fornemmelse for sprog og rytme og musik.
I kan smuglytte til nogle af sangene inde hos Kaya – og det skulle I tage at gøre. Nu.
