Og langsomt voksede den, kærligheden
Den foldede sig ud som en blomst i slowmotion
Den blev et træ
Jeg heledes
og om aftenen når jeg sad der i mørket, alene
for sorg er det ensomste der findes i verden
vidste jeg at han ikke gik.
Tænk det stadig er blåt #48
Billedbearbejdning: Gitte Lotinga
