ensomhed, tosomhed

Og langsomt voksede den, kærligheden
Den foldede sig ud som en blomst i slowmotion
Den blev et træ
Jeg heledes
og om aftenen når jeg sad der i mørket, alene

for sorg er det ensomste der findes i verden

vidste jeg at han ikke gik.


Tænk det stadig er blåt 
#48
Billedbearbejdning: Gitte Lotinga

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *