ægte kærlighed

Nogle gange lykkedes det at forsvinde ind i arbejdet som var det en god bog jeg sad med i sofaen derhjemme. Nogle gange siger det bare klik! Og jeg ved at teksten og jeg er the perfect match. Nogle gange glemmer jeg at oversætte, at læse korrektur, at redigere fordi historien tager sit liv til sig og er ligeglad med at jeg er ved at omdanne den til en tekst der swinger på dansk. Jeg glemmer endda at lave kaffe og vaske min tallerken efter frokosten så hele kontoret lugter af kylling panang. Jeg glemmer at gå på toilettet.

Nogle gange drømmer jeg om at jeg kunne nøjes med at sige ja til bøger der virkeligt kryber ind under huden på mig, så jeg altid blev irriteret når klokken nærmer sig fire, så jeg altid gad slæbe min bærbare med hjem og liiige tage en enkelt time mere om aftenen, eller mens ungerne ser Ramasjang, og manden laver mad eller …

Sådan en bog er The Shock of the Fall som jeg er ved at oversætte, hør bare:

”Kan du huske dengang i skolen?” sagde han til sidst. Han talte dæmpet som om han var bange for at erindringen ville høre ham og stikke af. ”Kan du huske den første dag, da du lånte mig dit slips?”
          Jeg kunne mærke pennen falde på gulvet. ”Det er lang tid siden, er det ikke?”
          ”Joh, men jeg glemmer det aldrig.”
          Jeg havde givet ham mit slips, og han puttede det inden for kraven. Så kiggede han hjælpeløst på mig.
          Det lod ikke til at jeg så ham nu. Jeg vidste han kiggede på mig på præcis samme måde. Jeg flytter erindringen rundt som om den var et møbel, men den slutter altid her. Han havde ikke kun brug for at låne mit slips. Jeg var nødt til at binde det for ham.
          Vi er egoistiske, min lidelse og jeg. Vi tænker kun på os selv. Vi former verden rundt om os til beskeder, til en hemmelig hvisken kun vi kan høre.
          Jeg gjorde én sidste ting for en anden end mig selv.
          ”Det er okay,” sagde jeg så. ”Jeg forstår det godt.”
          Jacob kunne ikke blive boende, det var ikke fair at tvinge ham. ”Du skal passe på din mor,” sagde jeg. ”Hun har brug for dig.”

Bogen udkommer til næste år. I kan godt begynde at glæde jer. (Eller snuppe den på engelsk når den udkommer til april …).

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

4 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *