altid frejdig
Han havde aldrig båret en kiste før, min kæreste, min mand. Havde aldrig set en kiste blive båret før, kun på film, og nu skulle han gå der, sammen med mig og m...
Forfatter: Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT
Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …
som efterårskrøllet løv
Og vi fik zebrafinker. De knevrede og knevrede og fik unger, ja, tænk, og så i fangenskab, og der var fuglefrø i gulvtæppet. Man kunne høre dem knitre op gennem...
farvel
Hun lå der et døgn. Uden bevidsthed, uden ord, uden sprog, men med pulsslaget bankende i kroppen, man kunne se det, huden solbrun, årerne bugtende over hænder o...
kaniner
Da hanen ikke længere galede os op om morgenen, hønsene var taget af ræven, og ænderne fløjet ud over markerne, fik vi kaniner. Om vinteren boede de i det gamle...
levende hud
Hun lå levende lit de parade. Med pulsen som en racerbil lige under den rynkede hud på halsen og vinduet på klem. Man kunne høre pårørendefødder på trappen på d...
risikovurdering
Oppe i skoven bag hønsehuset brændte han skrald af i en gammel, bulet olietønde. Man kunne se røgen, grå og bølgende, nede fra landevejen, og kneb man øjnene sa...
happy ending
Vi havde en tavs aftale om at læse til det endte godt, hun og jeg. For luften sitrede omkring os, huden trak sig sammen, og først når jeg så hun slikkede på sin...