når verden vælter
Måske sad jeg også i plysstolen da hun ringede denne gang, måske kunne jeg mærke plyssen mod benene, den kradsede. Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke engang huske h...
Måske sad jeg også i plysstolen da hun ringede denne gang, måske kunne jeg mærke plyssen mod benene, den kradsede. Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke engang huske h...
Måske var hun kommet ind fra haven med sveden som perler i dunene på sine kinder og sorte negle som hun kiggede på da hun tog telefonen. Måske havde hun som alt...
Han droppede kontrollen, min far. Sagde det var ventetiden, spildtiden, de lydløse træsko på gangene der nåede at klapre forbi så ufatteligt mange gange mens ma...
Jeg havde altid ønsket mig en storebror. Med knallert og skægstubbe og det der magiske lillesøstre ikke kan stå for. Med fodboldplakater fra B.T. på væggene, læ...
Det var det der sted på markvejen, i knækket, der hvor grantræerne skærmede for garagen, og man skulle stille sig på tæer i den grønne kradsestol inde i stuen f...
Det er så meget værre, sagde hun. For man kan ikke kæmpe. Ikke drømme. Ikke bede. Kun vente, ved siden af, på afstand. Nu lå han der i det institutionsstribede ...
Det er den der duft af nyt tøj, lyden af forhænget når man trækker det til side, og træringene hopper hen over overlæggeren i prøverummet, spejlet fra gulv til ...