chokolade, sommerfuglelarver og Manneken Pis

Altså, det der med at holde venskabsjubilæum – det kan godt anbefales.
Især hvis man lige tager en smuttur til Bruxelles, der, må jeg lige tilføje, sine steder er en ret lækker by.

Se bare:

Vi travede byen tynd, drak lait russe, spiste pomfritter (denne gang uden muslinger der ellers er Belgiens nationalret – og en udmærket kombi), snakkede, snakkede og snakkede – og som altid når vi ses, gentog vi igen og igen at vi ikke fatter at det er så lang tid siden vi stod der ved siden af hinanden, blege, unge, naive og stampede mudder mens vi rappede: “Hey, you, the brickmaking crew, show them what you got, make a brick, make af move” i en landsby i Kenya.
Og så så vi kunst:

Vi så ham her:

Ja, det er den russiske maler Kandinsky.

Og vi så ham her:

Ja, det er Magritte – og jeg kunne have valgt sytten andre billeder. Jeg elsker det museum – og Magritte. Simpelthen.

Og så så vi ham her:

    
Jamen er det ikke mesterligt? Manneken Pis iført alt det fine tøj han har fået hver gang der har været officielt besøg af en eller anden. Og han kan tisse i alle kostumerne.

Rikke og jeg var ved at dåne af grin – i små fine bokse fra gulv til loft står han. Og tisser. I det ene lille sæt skræddersyede tøj efter det andet. Med og uden handsker – man er vel at nationalsymbol.

Lørdag aften fejrede vi, sådan officielt, vores jubilæum – på den næsten nye afrikanske restaurant lige rundt om hjørnet, hvor alene duften førte os tyve år tilbage i tiden, og vi spiste stegte bananer og ris og kylling i krydret sovs.
Og i ægte instagramstil tog vi et billede af vores tallerken. Den så sådan her ud:

Ja, det er en sommerfuglelarve – den fineste delikatesse.
Og nej. Vi spiste den ikke. Vi er en flok tøsedrenge.

Til gengæld har jeg spist næsten et halvt kilo belgisk chokolade siden jeg kom hjem. Og det er vel også en slags præstation …

(De billeder jeg har stjålet, er nolet her og her).