Jeg ved godt jeg i mit allerførste indlæg skrev at jeg drømte om at lave en Gangnam Style.
Men jeg har fortrudt: Jeg vil hellere lave en Lukas Graham.
Bare lige tage en hvid undertrøje på og en kasket og lidt Christiania-glamour og så sparke den vildeste r…
Jeg var til koncert med knægten i går. Med den svedigste (i alle ordets betydninger) bassist og blæsere og hele svineriret – og jeg kan stadig mærke bassen i brystet og benovelsen over hvor meget power og stemme der gemmer sig under lige præcis den baseballkasket. Det var klasse.
Ulven og jeg jingede som da vi var unge og lige havde mødt hinanden, og jeg glemte fuldstændigt at vi har to unger og voksenliv og dynger af vasketøj derhjemme.
Og i dag startede jeg dagen med morgenkaffe med en af mine yndlingsbekendte, også en freelancer, men i en helt andet liga end jeg – og lige så fuld af power som baseballkasketten.
Det er så inspirerende at være sammen med mennesker der når ud over rampen, mennesker der kender deres værd og gavmildt deler ud af deres talenter. Det smitter. Så jeg er klar til dagens korrektur, klar til det hele. Kom bare an.
