Han friede i biografmørket en aften. Lamperne tændte langsomt, inden i mig brusede musikken, og Salma Hayek var netop danset af lærredet med gyngende hofter.
Ja, svarede jeg, tøvende, var det tøvende? og tilføjede: engang …
Og det blev engang.
På den anden side af et helt liv, føltes det, med små børn og eksamenspapirer og tvivl og tårer og sorgen som en skygge der sneg sig ind under døren om natten.
Tænk det stadig er blåt #52
Foto: Gitte Lotinga
Kære Louise
Du formår altid at sortere ordene i det smukkeste mønster, som finder en genvej direkte til hjertet. Dine indlæg er som små skatte i hverdagen og jeg gemmer dem altid til et særligt tidspunkt.
Jeanette, tænk at levere små skatte, det gør mig uendeligt glad at du ser mine tekster sådan.
Tak, tusind tak.