elske og ære

Han friede i biografmørket en aften. Lamperne tændte langsomt, inden i mig brusede musikken, og Salma Hayek var netop danset af lærredet med gyngende hofter.

Ja, svarede jeg, tøvende, var det tøvende? og tilføjede: engang …

Og det blev engang.
På den anden side af et helt liv, føltes det, med små børn og eksamenspapirer og tvivl og tårer og sorgen som en skygge der sneg sig ind under døren om natten.

Tænk det stadig er blåt #52
Foto: Gitte Lotinga

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

2 Comments

  1. Kære Louise
    Du formår altid at sortere ordene i det smukkeste mønster, som finder en genvej direkte til hjertet. Dine indlæg er som små skatte i hverdagen og jeg gemmer dem altid til et særligt tidspunkt.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *