fars dag

Da min mor døde, genopdagede jeg min far.
Lærte at han kan lave flæskesteg med sprød svær til langt over ti gæster, at han har evner for julegaver og traditioner min mor havde opfundet, at han får et særligt blik i øjet når han kigger på en, at han kan blive rørt. Måske er det kun mig der kan se det.
Selvom min far ofte lå under en bulet bil ude i garagen i min barndom, eller malede hus eller sørgede for at der var sug i toilettet når rørene stoppede det der sted nede i haven der ofte stod under vand, så har han lært mig hvad ordentlighed er og generøsitet og uselvviskhed. Han har vist mig stoisk ro og sindighed.
Han har lært mig at kroge en orm, at snitte en pølsepind, at vende en pandekage i luften, at kalke et hus.
Og han har lært mig at familie slår alt.

 

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *