For præcis et år siden i dag havde jeg det første live møde med min nye redaktør.
Hun havde sovet rigtigt skidt om natten og var derfor en anelse omtumlet, og jeg var småberuset. Det er ikke løgn.
Ulven og jeg har bryllupsdag i dag, så timen forinden havde vi siddet og flettet fingre ind over et par lækre hvedepandekager på La Galette og et glas fransk cider. Eller to.
Umiddelbart ikke en skidegod kombi, tænkte jeg da jeg tog et stykke tyggegummi og slingrede hoppede glad og fro op ad trappen inde på forlaget.
Men se nu der, det virkede – for i dag er der jo ikke sååå lang tid til at det manus min redaktør og jeg, begge halvsvimle, pillede fra hinanden til forlagskaffen, skal ud i verden. Som en rigtig bog.
Som nogle af jer ved, kom jeg snublende ind i min oversætterkarriere – og måske er det lige nøjagtigt dét der skal til: at jeg kommer halvsnaldret ind i min forfatterkarriere. Hvem ved.
I aften gentager ulven og jeg succesen. Jeg er nødt til at arbejde som død og h… for tiden – det skal laves penge – så frokosten/middagen er skiftet ud med lidt snack og en nightcap. Eller to.
