Jeg så engang en ugle. Det var en fin efterårsdag, og byen var søndagsstille. Det samme var uglen.
Den sad helt uden at bevæge sig og skuede ud over en villavej i Vanløse, og mine unger og jeg måtte op at stå på en trailer fuld af gammelt skrammel i en af indkørslerne for at konstatere at det (selvfølgelig) ikke var en rigtig ugle.
Hvis jeg nu sidder lige så stille som (plastik)uglen, så er der vel ikke en kæft herinde på tegnestuen som opdager at jeg nu på anden time lægger syvkabale i stedet for at arbejde.
