Er ved at oversætte den mest vidunderlige ungdomsbog.
Hovedpersonen er endt på en vildmarkstur, og det synes hun, som I kan se længere nede, er helt igennem fedt.
Jeg har netop oversat den her passage fra den dagbog hun skriver til sin mor undervejs:
Kære mor
Er det ikke bare vanvittigt morsomt, at jeg valgte at blive for at slæbe og sejle i en kano? Kan du høre mig grine, der hvor du er? Nå, men så prøver jeg at skrue lidt op for lyden.
HA HA HA HA HAAAAAAAAAA.
Og her kommer lige lidt info om livet/naturen til dig:
Hvis du nogensinde skal slæbe en kano gennem skoven og derefter sejle selvsamme kano i en milliard timer, og dine arme og skuldre brænder som ind i helvede, når det bliver aften, og det eneste, du drømmer om, er en enkel middag bestående af insekter og ris, inden du går omkuld i dit telt …
Og så opdager du, at de to røvhuller af et par ledere har taget teltene og givet dem til en gigantisk skotte, der har taget dem med langt uden for din rækkevidde, og de nu forventer, at du i stedet bygger et shelter at sove i,
Ja, et shelter …
på resten af den her rådne tur – syv dage mere –
ja, så skal du bare gøre det her:
… Ja, det kunne I godt tænke jer at vide, ik’?
I må vente til bogen kommer. Jeg skal nok sige til. Og I kan godt glæde jer.
