også en slags efterårsferie

Kan mærke at efterårsferiestemningen sniger sig ind på mig.
Der er mandefald på tegnestuen, og på den anden side af vinduerne er himlen fint blå med vattottede skyer, og man burde sparke blade i en skov. Eller drikke varm kakao. Og spise pandekager med sirup og blåbærsyltetøj der løber ud mellem fingrene på en.

Efterårsferieløv

I stedet oversætter jeg fin børnebog om Eleanor der savner sin allerførste barnepige – der jo er næsten lige så vigtig som ens allerførste kæreste – og lader jazzen fylde øregangen og trækker duften af kaffe fra køkkenet helt ind i brystet og smider støvlerne om lidt og kravler op i sofaen i hyggehjørnet og læser med spids rød pen.

Og det vil føles som om efterårsferien ikke blot sniger sig ind på mig, nej, den har overfaldet mig.

Billedet er – nej, ikke nolet – men hentet på gratisfotografi.dk. Er det ikke mageligt? Gratis.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *