TANKER BAG

Har ulv på krykker derhjemme og derfor hente-bringe-tjans og virkeligt meget jeg skal nå inden jeg drager i skriverskjul på Hald Hovedgård i næste uge – yay! – og måske er der også lige en forkølelse på spring og noget økonomi jeg er i færd med at få styr på i samarbejde med banken.
Og så kan jeg ikke få lov at indberette min moms, goddammit. Og har stort set kronisk kolde tæer.

Amn, det er sølle, jeg ved det.

Så jeg er gået ombord i noget swingende jazz, har lavet en ordentlig spand kogende vand med citron og ingefær, og kaffe, for hunde, oceaner af kaffe.
Det skal nok gå.

Oh, at redigere en hestebog.
Piger der drømmer om heste døgnet rundt, der betror dem deres hemmeligheder, fælder en tåre i deres man, fletter hemmeligheder i deres haler.
Oh, at mindes sommerdagene på den gård hvor min kusine red, genkalde mig lyden af hovene hen over gårdspladsen, duften af halm, hestebladene, medaljerne.

I dag er jeg tolv igen og sommerferiebarn hos min faster og onkel, og når jeg lukker mig ind i dét univers, kan jeg næsten glemme det er rå januar på den anden side af ruden.

Er kommet til at nole billederne her.

Jeg er dumpet i op til flere prøver her til morgen.
Blandt andet Sko-der-passer-til-vejret-prøven, så nu ligger mine støvler på radiatoren, og jeg daffer omkring med benvarmerne trukket helt ud over strømpebuksefødderne (der også er våde) og prøver at skjule at jeg heller ikke bestod prøven at finde et par strømpebukser uden huller.
Og den evige morprøve, tjo, den bestod jeg heller ikke, så mindstebarnet har også våde strømper og ingen sutsko i sin kasse og kun ét par ekstra strømpebukser til at klare sig gennem en hel dag med søle og pløre. Og i bussen på vej til skole glemte vi hendes musenøglering. Jamen hva gir I? Heldigvis har jeg verdens bedste børn så da først forskrækkelsen over at musen ikke lå i hendes lomme, havde fortaget sig, trak hun på skuldrene og forsikrede mig om at hun nok skule klare det hvis jeg ikke fandt den på vej tilbage med bussen, for hun havde jo så mange andre fine ting.
Der er heller ikke noget mælk i køleskabet …

Til gengæld har jeg – åbenbart – fem års jubilæum i år, ved ikke helt som hvad, men da jeg kom hjem i går lå den her til mig i posten:

Yay!
Måske er der alligevel en eller anden form for balance i universet.