stadig med følelsen af weekend i kroppen

Jeg redigerer stadig norsk krimi, og efter en lang weekend hvor ungerne har været i eksil hos bedsteforældrene mens ulven og jeg drak bobler og spiste sushi og var til verdens mindste, men fineste housewarming – og derefter havde en hel halv søndag inden ungerne blev afleveret, som udelukkende stod på varme sokker og uldtæppe og te i sofaen med den her:

Kvinden der forsvandt

ja, der føles det næsten, næsten, sagde jeg, som om det slet ikke er mandag.

Kvinden der forsvandt var overraskende god, og jeg fløj gennem den – hvilket var ganske udmærket for et af mine nytårsforsætter for 2014 er ikke at få en eneste biblioteksbøde – jeg kunne jo købe hele Bog & Idé for alle de penge jeg lægger på Københavns Biblioteker – og bogen skal afleveres i dag.
Lægger godt ud, synes jeg.
Ikke mindst hvis jeg snart betaler den bøde der gør at mit kort nu er spærret (jamen jeg ved heller ikke hvorfor jeg stort set altid liiige mangler at få afleveret den sidste bog på min lange udlåndliste inden der ryger en bøde på), så jeg kan bestille alle de andre bøger Gillian Flynn har skrevet.
For hun kan anbefales.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

1 Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *