TANKER BAG

– man kunne også kalde det et antiindlæg, for jeg ved sgutte rigtigt hvad jeg skal skrive om i dag.
Har lige spist frokost med familien her på tegnestuen. De er lige sat af sted med kurs mod biblioteket og Assistens kirkegård, evigt pludrende nede i gården. Jeg kan høre dem gennem de åbne vinduer.
Heroppe flyder jazzen ud ad højtalerne, jeg læser stadig om Finansforbundet og har netop fået understreget at vi stadig befinder os i den finanskrise der begyndte da Lehman Brothers krakkede den 15. september 2008. Tænk, det er nu tæt på fem år siden …
Tror jeg vil lave en kop kaffe (mere), skifte stilling og atter fatte den røde pen.

Ellers sker her ikke så meget.

Nå, I synes ikke det går så godt med at blogge her hen over sommeren?

Ulven og jeg er ikke skidegode til at langtidsplanlægge, så da vi engang i foråret skulle forlænge mindstebarnets børnehaveplads (hvilket vi selvfølgelig fik fikset for sent, så jeg nåede at sige Ej, men tusind tak og Du er virkelig en helt fordelt med meget kort interval over den cirka syv minutter lange samtale jeg havde med den venlige dame på pladsanvisningen), tænkte vi at vi laver samme model som sidste år, hvor det var størstebarnet der skulle begynde i skole i august, og melder hende ud i hele juli – der holder vi jo alligevel ferie.
Hvorefter vi planlagde ferien – i august.
Jamen jeg ved heller ikke hvor vi lagde vores hoveder.

Så vi har nu ungerne hjemme i tre uger hvor ulven sådan set skulle runde året af og planlægge de første ugers undervisning, og jeg skulle arbejde som død og h… (hvilket jeg nu gør sådan cirka hver anden dag/om aftenen/mens ungerne bestikkes med film og/ellers bedes underholde sig selv).
Vi har fordelt dagene mellem os – og mandag-tirsdag fik jeg lov at pakke sommerferiestemningen i tasken og tilbringe dagene på de legepladser der har mest vand, spise is, tørre tænderklaprende unge og indtage krimi med den her udsigt:

Det er altså o.k. Helt o.k.

Så bortset fra at jeg må arbejde sådan on/off de næste par uger, og at ulven og jeg kun har aftentimerne sammen – men de kan jo også være helt igennem skønne sådan en lun sommer – så tror jeg godt jeg kunne finde på at parkere hovedet og planlægge efter samme model næste sommer.

En god veninde som har gået i den samme sproglige skole som jeg, lagde den her på min Facebook-væg i går. Jeg har først set den nu til frokosten – og jeg elsker det Stephen Fry siger. Intet mindre.

http://www.upworthy.com/stephen-fry-takes-a-firm-stance-on-grammar-he-doesnt-go-the-way-youd-think-2?g=2

(Og her skulle der så ligge et lille fint billede, men som du kan se, gør der ikke det. Sorry. Klik nu bare på linket alligevel. Det er det værd).