korrekturlæste bøger

jamen det er jo bare æbler?

Posted on by Louise Urth Olsen / 0 Comment

I dag læser jeg korrektur på en bog til forældre til overvægtige børn der skal tabe sig.
Og jeg er allerede blevet klogere. Ja, hvad giver I? Og vi er ikke engang nået til frokost.

Jeg har for eksempel fået genopfrisket at vi skal have tre hovedmåltider om dagen – og tre-fire mellemmåltider (det er altså ret mange gange i løbet af en dag man lige skal nå at smøre en ostemad), at morgenmåltidet (stadig) er det vigtigste måltid overhovedet – og at en halv liter sodavand indholder 25 sukkerknalder.
Se, det vidste jeg godt – men jeg vidste altså ikke at en halv liter juice indeholder 22,5 (ja: toogtyve en halv) sukkerknalder – og at det i det samlede regnskab kun er fem gram mindre end en halv liter sodavands 50 gram.

Wtf? Det er jo bare lavet af æbler. Eller appelsiner.

Sukker

 

Billedet er nolet her. (Men hvis I stadig gerne vil drikke jeres halve liter cola med bind for øjnene, så skal I ikke gå derind. Siger det bare).

Astrids dagbog/egne bøger

ud over rampen, del II

Posted on by Louise Urth Olsen / 0 Comment

Nå, men jeg mødtes jo med Danmarksmesteren i Markedsføring & Presse i går. Jakob hedder han.
Det gik godt. Jakob lagde ud med at sige at det var en skidegod bog jeg havde skrevet – og så kan man jo få mig til næsten hvad som helst – også det han sagde er det vigtigste når man skal have et produkt placeret i pressen (og det er det han er så blændende god til), nemlig at bide sig fast.

Okay så.

Altså, jeg er jo nordjyde (det er Jakob sjovt nok også, men han har ligesom fået smidt undskyld-jeg-tillader-mig-at-ville-sælge-jer-noget-hammen og iklædt sig et knap så ydmygt outfit), så det der med at sparke døre ind – og i det her tilfælde sælge min egen bog til en redaktør eller to, tja, det er ikke just min spidskompetence.
Det kan det blive, mener Jakob, så han gav mig det ene fif efter det andet plus navne på hvem jeg skal kontakte, plus gode vinkler på min historie (altså ikke kun min bog, men også mig, som (gisp!) forfatter), og han tænkte stort.

Det er det der er så fedt ved Jakob.
Han ved at succes, på den ene eller den anden måde, kræver flid, grundighed og arbejdsomhed. Han prøver ikke at bilde en ind at alt kan lade sig gøre – men han gider i alt hvad han foretager sig, at gøre en indsats – og det betaler sig sjovt nok ofte.

Så nu mangler vi bare at jeg smider den nordjyske skødehundekåbe og bider mig fast.
Vuf!

Du kan læse mere om Jakob og alt det han kan, her. (Plus se billeder. Og det kan anbefales).

Astrids dagbog

ud over rampen

Posted on by Louise Urth Olsen / 0 Comment

Jeg kender en af Danmarks sejeste markedsføringsfolk. Han kan sælge skraldespande og keramik og smykker og dansk design – og han har sagt ja til at brainstorme på markedsføringen af Astrids dagbog.
Jeg er priviligeret. Og heldig. Og på vej ud ad døren. Så I hører mere i morgen.

dit og dat/korrekturlæste bøger

“now you’re telling me, you’re not nostalgic …”

Posted on by Louise Urth Olsen / 0 Comment

Jeg er jo ret glad for P8 Jazz.
Det kører stort set i døgndrift derhjemme (altså, når vi ikke hører Ramasjang Radio. Hvilket er i rundt regnet alle ungernes vågne timer), og herinde på kontoret svæver jazzen ud over skriverbordet fra jeg møder til jeg går. Om mandagen er det Downbeat; 7 timers fed jazz der dagen forinden har kørt ugen slut i radioen, men som nu stabler mig op, klar til ugen.
Men ikke i går.
Ja, jeg tænkte at jeg skulle prøve noget nyt – så jeg løb DR’s arkiv igennem og faldt over den her: 40 minutters middagsmusik med Joan Baez. Min barndoms lydtapet. Og inden jeg havde nået at lave min formiddagskaffe, førte Baez’ sprøde stemme mig blidt tilbage til fornemmelsen af stuens gulvtæppe der kradser mod mine knæ gennem natkjolen, til lyden af græsslåmaskinen ude i haven, til duften af White Linen mod min mors hud …

Udsendelsen indeholder både Baez’ version af Blowing in the wind og We shall overcome – der begge passede perfekt til korrekturen af Øbro & Tornbjergs tredje bind i serien om Jens Høgh og Katrine Wraa, der som tidligere nævnt handler om koldkrigstraumer og KGB og spioner – men der var også dette fine nummer: Diamonds and rust som jeg ved min mor ville have elsket at høre mens hun sad på terrassen med døren åben ind til stuen (hvor jeg jo lå og læste med knæene boret ned i gulvtæppet) og røg en smøg med udsigt over haven og markerne.

dit og dat

det nye sort

Posted on by Louise Urth Olsen / 0 Comment

Jeg var til 40-års-fødselsdag i lørdags. Hos den ene halvedel af et vennepar der ikke sparer på noget når der er gæster.
Vi har alle fire en forkærlighed for bobler, så der plejer altid at være rigelige mængder når vi mødes – det var der også  lørdags, plus lidt Baileys, nogle Gajol-shots og et par strawberry daiquiris.

Jeg havde mange planer i går: Jeg skulle ud at løbe en (relativt) lang tur, vi skulle på legepladsen, og så skulle jeg liige arbejde et par timer om aftenen.
Yeah right.
I stedet stod den på krimi og kaffe, pandekager med is, noget burgermad til aften og et afsnit Rejseholdet inden jeg dampede omkuld i sengen. For tredje gang den dag.

Og jeg der ellers kålhøgent (åh, jeg elsker det ord) flere gange i lørdags slog ud med armene og sagde til aftenens smukke fødselar: “Du kan godt glæde dig. 40 er det nye sort.”
Ha!

dit og dat/en freelancers lyksaligheder

er taknemmelig

Posted on by Louise Urth Olsen / 2 Comments

Når man har sådan et job som jeg har – hvor indtægterne er svingende, i en branche det er svært at lave rigtigt mange penge i (selvom man arbejdede i døgndrift) – ja, der bliver man virkeligt taknemmelig når ens svigerfar ringer en op og spørger om de gerne må låne ungerne i tre dage i den uge vi har spurgt om de eventuelt kunne passe dem én dag?
Øh, ja?
For han var nemlig ved at booke værelse til dem i Legoland.

Så nu kan jeg med god samvittighed arbejde i nogle af de dage ungerne ikke kan komme i SFO – og de kan få den oplevelse de så længe har ønsket sig, men som vi ikke lige kunne finde plads til i budgettet.

Det er en win-win. Siger det bare.

variation i hverdagen/work, work, work

var det noget med en strikket krimi?

Posted on by Louise Urth Olsen / 2 Comments

Som nogle af jer ved, har jeg rockertravt for tiden. Der laves penge.
Derfor blev bryllupsdagsmiddagen i går også konverteret til kaffe & kage på en café næsten lige rundt om hjørnet (men vi flettede fingre, sludrede og slentrede hjem gennem sommeraftenen) – og derfor skal jeg holde ekstrameget fokus når jeg skifter mellem de forskellige projekter.
Det er jo det jeg holder allermest af – men når dagene bliver lange, kan det indimellem være en udfordring at skrifte fra en kold krigs-krimi, til korrektur af min egen lille tøsebog, til en strikkebog om tasker, til et par af Marens striber …

Men sikke et privilegium, ik’? Jeg lærer jo både noget om strikkede krimier og kold krigs-tasker og …

Nå, jeg må løbe. De penge trykker sig jo ikke selv.