rapport fra en slags sommerferie #6

Nå, men i går redigerede jeg romance fra morgen til aften mens ungerne hyggede først i gården med ulven, dernæst med farforældrene i Tivoli.
Indimellem nåede jeg lige på posthuset for at sende jeg ved ikke hvor meget postordrebestilt tøj jeg alligevel ikke kunne bruge, retur, og jeg nåede at få taget et pasbillede – uden briller fordi der var alt for meget genskind, så jeg ligner overhovedet ikke mig selv – og så fik jeg også bestilt et pas inden turen senere på sommeren går til udlandet.
Her skulle jeg have taget mine fingeraftryk, og den søde pige bag kassen var lige ved at gå i panik over at jeg dagen før havde skåret et stykke af blommen på den ene finger da jeg hakkede krydderurter, så jeg ikke kunne få lave aftryk af venstre pegefinger …
Vi endte med at vælge langefingeren i stedet og notere det i passet, så nu ligner jeg som sagt ikke mig selv (de næste ti år i hvert fald), og det er heller ikke den helt rigtige finger hvis aftryk man kan se. Spændende om jeg bliver afvist ved grænsen fordi ingen tror nogen kan ligne sig selv så lidt uden briller plus mangle et fingeraftryk på venstre pegefinger.

I dag holder jeg fri og får fyldt unger på morkontoen i hængekøjen nede i gården – proppet med os og gode bøger og sommerferiestemning.

Ah ..

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *