Men der er langt fra København til de nordjyske marker med stikkende stubbe, og man kan ikke altid høre det i telefonen, men jeg vidste at der tit stod en flaske rødvin i køkkenet med proppen løst sat i, og så sad han der alene ude på landet med vin og tv-avisen og følelser.
Og jeg var nødt til at sige det til ham. Også højt, så alle de andre kunne høre det, så jeg lagde telefonrøret og holdt tale, jeg rejste mig midt i flæskestegen det viste sig han stegte så udmærket, og sovsen og kartoflerne, rejste mig midt i eftersorgsmiddag og vennenærvær.
Du må ikke drikke alene, sagde jeg, ville i virkeligheden have sagt at Du må slet ikke drikke, og han forstod det, måske forstod han det. Og hans venner hørte det, for jeg hviskede jo ikke eller noget, og de trak mig ind til sig og sagde at de passede på ham. Det gjorde de. Og med tiden passede han også på sig selv.
Tænk det stadig er blåt #51
Foto: Gitte Lotinga
