– har jeg jo holdt fødselsdag.
Inden da var Ulven lige et smut i Norge. Ti dage på kursus i førstehjælp i vildmarken, og at dømme fra hans sms’er der kom i en lind strøm – når han altså ikke var i færd med at redde liv og sy afrevne lemmer på igen – var han ikke blot i Norge, men i Himmelen.
Imens ramlede jeg ind i den første periode uden en eneste opgave i flere år, og på trods af mere end ti års erfaring i en branche hvor det altså ikke er helt vildt usædvanligt, gik jeg næsten dagligt i panik.
Nå, men vejret et heldigvis fint, tænkte jeg, faktisk det fineste efterårsvejr i mange år.
Og der er jo mørkt allerede klokken 19, så det er lige den rette stemning til huleboerhygge og selvmedlidenhed – og til at læse alle de der bøger der ligger og samler karkludetykke lag af støv på natbordet.
Og så fik jeg først det ene billede fra vildmarken
så det næste
Og jeg lå på sofaen og så blodige tv-serier og læste krimier i aftenuhyggen og forsøgte at overbevise mig selv om at jeg da kunne klare alt selv uden Ulven – og så landede det her
“Jeg rydder op efter dagens øvelse,” skrev han.
Men da havde jeg allerede skreget.
