* har jeg (for snart længe siden) været et smut i London med damerne i familien; papmor, papsøster og svigerinde – og mens vi spiste små lækre pastaretter på Jamie Olivers fine italienske restaurant, plukkede ungerne en fasan sammen med Ulven, nogle af hans udelivsvenner og en jæger.
Mindstebarnet – som er ret glad for dyr, også de parterede af slagsens åbenbart – var behørigt imponeret , så nu har vi en fasanvinge og to fasanfødder liggende til tørring ude på bagtrappen.
* har jeg læst både korrektur på en bog om farmakologi, en pigebog for de mindste om veninder og alt hvad det fører med sig af forviklinger, en bog om broderi og redigeret en norsk krimi.
Kom ikke og sig hverdagen er triviel.
* har størstebarnet fået læsebriller OG pollenallergi – selvom det var hans øre vi i første omgang gik til læge med.
I mit barndomshjem gik vi aldrig til læge; min fars strategi. Vi blev heller aldrig syge; også min fars strategi – og nu hvor vi er nødt til at skille os af med de marsvin vi i SÅ lang tid har talt om at skille os af med, fordi pollenallergi så let som ingenting kan udvikle sig til pelsdyrsallergi, kan jeg godt se at min fars strategi havde visse fordele.
Sådan er der så meget.
