siden sidst …

* har byen mistet sin uskyld, og jeg har gjort mig tanker og læst alt muligt; artikler, features, Facebook-opdateringer og kommentarer og meninger og prøvet at formulere min egen, men verden er kompleks, angst og frygt er kompleks, og ytringsfriheden vækker så mange følelser, så jeg hvisker stadig kun lidt indimellem og trækker vejret sammen med byen der heldigvis kun holdt det i nogle timer, nogle dage …
* er jeg nået et godt stykke ind i den fineste ungdomsbog der når ned i et dybere lag af ungdomslivet end mange af de andre jeg har oversat, og sætter ord på følelsen af ensomhed, angsten for at have arvet alle de grimme egenskaber, de rå og de onde, om angsten for at såre alle andre end sig selv, og åh, hvor jeg glæder mig til at den skal ud i verden. Og så alligevel, for jeg ville også ønske at jeg aldrig blev færdig med den
* er mine unger så småt begyndt at tage bussen alene til skole, og jeg har lyst til at løbe efter dem og vinke og fingerkysse og råbe: “Hvor er det fedt at I er så store, men nu må I ikke vokse mere, I må I blive selvstændige unge mennesker engang, eller voksne for den sags skyld!, nej, slet ikke voksne mennesker med egne liv. Lover I det?”
* har jeg sendt Ulven til Telemarken hvorfra han sender det ene smukke billede efter det andet, og hold nu kæft, den telefonregning bliver høj inden han er hjemme igen sidst i marts …
* har jeg endelig, endelig læst den her:
The Curious Incident

Det skulle I også tage at gøre.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

1 Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *