status – en slags top 10 over året der gik

1  stk. spritny blog (yehaa)
2  gennemskrevne manuskripter sendt ud i verden (venter stadig på at de vender flyvefærdige hjem)
3  gange Gummi T. Med hørebøffer, kaffe og et væld af noter – og der kom jo rent faktisk en bog ud af det
4  bind af serien Lying Game. Tog afsked med serien efter to års følgeskab
5  hundrede og nogen og halvfems af tegnestuens gode kopper kaffe. Mindst
6  stk. oversættelser med mit navn i kolofonen – om monstre, om drømmen om ens fremtid (som den tager sig ud på Facebook), om løgnagtige veninder. Og teenagekærlighed
7  hundrede og fireogtres besøgende på min blog siden den blev skudt i luften den 27. november (fire hundrede og ni og tres unikke. Det er da meget godt, ikke?)
8  fantastiske skriveeksildage på smukke Hald Hovedgård
9  stk. større redigeringsopgaver – af alt fra krigeriske normannere, dansk fotokunstner, gangstere, norsk krimi, papirmagi og romantik
10  km. Årets andet løbemål, nået i oktober. (Ja, ja, ved godt det ikke har så meget med mit arbejde at gøre, men det føles mindst lige så godt som at afslutte en haster. Eller en større oversættelsesopgave. Eller noget)

Det var så det år. 2013 kan bare komme an. Jeg er klar.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *