ventetid
Han droppede kontrollen, min far. Sagde det var ventetiden, spildtiden, de lydløse træsko på gangene der nåede at klapre forbi så ufatteligt mange gange mens ma...
Han droppede kontrollen, min far. Sagde det var ventetiden, spildtiden, de lydløse træsko på gangene der nåede at klapre forbi så ufatteligt mange gange mens ma...
Jeg havde altid ønsket mig en storebror. Med knallert og skægstubbe og det der magiske lillesøstre ikke kan stå for. Med fodboldplakater fra B.T. på væggene, læ...
Det var det der sted på markvejen, i knækket, der hvor grantræerne skærmede for garagen, og man skulle stille sig på tæer i den grønne kradsestol inde i stuen f...
Det er så meget værre, sagde hun. For man kan ikke kæmpe. Ikke drømme. Ikke bede. Kun vente, ved siden af, på afstand. Nu lå han der i det institutionsstribede ...
Det er den der duft af nyt tøj, lyden af forhænget når man trækker det til side, og træringene hopper hen over overlæggeren i prøverummet, spejlet fra gulv til ...
Det var hver mandag aften, nede i hallen. Man kunne høre gummiskoene hvine mod det blanke gulv, strengene summede, mændene stønnede. Min far havde helt korte sh...
Man kunne høre tiden gå, tik tak. Jeg kiggede ud ad vinduet, på kornet der lå hen over marken i vinden som hentehår, på linen fra vimplen der slog mod flagstang...