Jeg var i skrivegruppe i går.
Vi havde for første gang i vores seks år sammen besøg – af en journalist der skal skrive en artikel om os.
Vi havde ikke som sådan forberedt os eller koordineret hvem der sagde hvad, vi slog os blot ned ved det vanlige bord på Norden med fire baljer kaffe, isvand, notesbøger, manuskripter, gestik – og hele to optagere så journalisten var sikker på at få alt det med vi nåede at få sagt (også i munden på hinanden) i den tid det tog at fortælle om vores skrivefællesskab.
Vi kom omkring stort set det hele: Hvordan vi fandt hinanden, hvem der er den hårdeste, mest direkte kritiker (Maren) og den mest snerpede skribent (moi, surprise). Vi talte om styrker og svagheder, om at elske hinandens ting som var det ens niece, om research og sprog, vi talte om at skrive om sex, og vi rundede en klassiker: Kan man egentlig slå en kat ihjel med en Singer-symaskine?
Jeg tror det bliver et rigtigt fint interview.
Billedet er taget inden vi begyndte at tale. Synes vi ser så kloge og tænksomme ud. Aner ikke hvordan vi så ud da vi talte. Og gestikulerede. Og lagde nakkerne tilbage og lo.
Det er Helle der har taget billedet – jeg har nolet det fra hendes fine forfatter-Facebook-side lige her.
