I de næste par uger skal jeg redigere en romance. Noget med en krigsfotograf og Afghanistan og 9/11 – og kærlighed. Selvfølgelig.
Genren sparker mig 25 år tilbage i tiden. Tilbage til den sommer hvor jeg sad på bagsædet af bilen med vinduerne rullet helt ned og tværs gennem landet, fra det nordligste Jylland på vej på ferie hos min farmor og farfar på Sjælland, slugte først Piger i blåt, så Piger i hvidt – og var overbevist om at jeg skulle være sygeplejerske og score den lækreste læge på hele hospitalet og leve lykkeligt til mine dages ende.
Samtidig skal jeg forære min hovedperson Astrid en kærlighedshistorie. Hun fortjener det. Hun har allerede oplevet det ene og det andet i sit 15-årige liv – så nu er det tid til kærlighed.
Og hvem ved, måske kan stemningen fra dengang man ikke havde sikkerhedssele på på bagsædet, og aircondition var noget der kun fandtes på firstjernede hoteller, og man gerne drømte sig væk i en lægeromance, godt klemmes ind i en ungdomsbog der udspiller sig i 2013 med skraldere og indierock og knap så mange hvide kitler.
1 Comment