måske skulle man prøve noget andet end google engang

Jeg har det sådan at min research begrænser sig til det man kan google. Eller læse i en bog med fødderne oppe og en kop te inden for rækkevidde.
Altså, det der med lange interviews med diktafon og flere sider noter og jeg ved ikke hvor mange kloge mennesker, det er jeg på en eller anden måde for doven til.

Sådan har Helle fra min skrivegruppe det ikke. Tværtimod.
Hun er en mester ud i research – og selvom alle de tre bøger hun indtil videre har skrevet, foregår i lidt andre lande en DK (henholdvis Kenya, Filippinerne og Grønland), har hun sat sig ind i stoffet ved også at være der hvor det udspiller sig, så man som læser kan fornemme dufte, lyde, stemninger – og hver gang uden at researchen står i vejen for historien. Dét er i virkeligheden en kunst i sig selv; at lade alt det man ved, spinde sig ind og ud af historien uden at overtage den.
Derudover har Helle også en formidabel evne til at udvælge sig emner der fra den tid hun påbegynder en bog til den udkommer, når at blive helt store, så hun også er (endnu mere) ekspert på det hun skriver om – og kommer i DR2 og P1 og den slags.

Forrige bog hun skrev, handlede om pirateri og var rimeligt aktuel da den udkom nogle måneder efter at en dansk familie var blevet frigivet efter at somaliske pirater havde holdt dem som gidsler i mere end et halvt år – og i dag udkommer den her:

Nuukaka

Ja, det er den der foregår i Grønland, og ja, den handler om råstofudvinding, og ja, man skulle tro Helle også havde skrevet drejebogen til den seneste udvikling i dén sag, for den kunne ikke passe bedre med hendes udgivelse.

Jeg har taget den pæne kjole på og nylonstrømper uden huller (og sidder netop nu og spiser frokost mens jeg skriver, og forsøger ikke at spilde ned ad mig selv), for i eftermiddag skal vi fejre Nukaakas kabale. Og Helle.
Der er bobler og glade mennesker og fest – og bogen har allerede fået de første anmeldelser, så jeg er sikker på der springer endnu flere propper – for anmelderne er (selvfølgelig, jeg kalder den jo ikke for Verdens sejeste skrivegruppe for sjov, vel?) virkeligt begejstrede.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *