troede lige et øjeblik jeg var pensionsmoden

I dag læser jeg korrektur på en bog om plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten.
Ja, det er undertitlen – og det er faktisk ganske spændende.
Det minder mig om dengang  jeg gik på uni, for jeg kender rent faktisk flere af teoretikerne der omtales, og størstedelen af bogen er en analyse af det forfatteren altså kalder plejehjemsromaner; bøger som handler om ældre.

De første to titler mit skimmende øje faldt på, har jeg læst: Krat (af Christian Jungersen) og Patriarken (af Trisse Gejl).
Shit, nåede jeg lige at tænke, er jeg nu blevet sådan en der kun læser bøger om ældre mennesker? Skidegod kombi ellers, når man er i fuld gang med at skrive sin ungdomsbog nummer to.

Der er heldigvis elleve bøger mere med i analysen som jeg ikke har læst.
Og i tasken ligger to ungdomsbøger jeg er i gang med som inspirationslæsning.
Phew.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

1 Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *