Om natten drømmer diktatoren
om bombefly og soldater.
Og edderkopper.
Han drømmer om spioner,
selv om han ikke ved,
hvad det er.
Jeg elsker flabede børnebøger. Bøger der udstiller hvor egoistiske og narcissistiske unger (og voksne for den sags skyld) kan være er.
Diktatoren er sådan en bog.
Den handler om en lille, irriterende møgunge der bestemmer alt, og for eksempel også er sådan her:
Hej, hej, hej, siger han.
I dag er jeg sød.
Men i morgen kommer der andre
boller på suppen.
Det er sådan en bog jeg ville ønske jeg havde oversat – og illustreret, men det er jo trods alt uden for mit kompetenceområde. Den har de fineste halvfjerdseragtige, og alligevel moderne, illustrationer, og når jeg læser den højt for min datter på fem, griner vi begge. Bare ikke af de samme ting. Og så er det jo virkelig en god børnebog.