blå mærker
Det var på den længste glidebane i skolegården. Måske var jeg kommet for tæt på asfalten, måske havde der ligget sand på isen, jeg ved det ikke, men det var i s...
Tag: Gitte Lotinga
adieu
Man vedbliver at tage afsked, og nu sad vi der under himlen der var begsort med stjerner spredt som huller i et dørslag. Det var sommernatskøligt, men i læ i in...
med krop på
Jeg kan se hende i spejlet. De smalle ankler, læggene, lårene der buer mod kjolestoffet, den genstridige hårde hud på hælene. Kan se hende i det askeblonde hår,...
savn
Det er mørk vintermorgen, jeg ammer mindstebarnet, kan se sneen hvirvle uden for vinduet på femte, og månen er så bleg bag skyerne. Størstebarnet sidder med omv...
julesorg
Det var anden eller tredje jul, tror jeg, og jeg kunne mærke blikkene bide i nakken som jeg sad der på kirkebænken. Juletræet stod på den samme plet i koret, bå...
forræder
Det er sådan det er med erindring. Den puffer mellemrum ind, den bedrager, den strækker tiden og lader en måned gå som med et fingerknips. Den leverer underlægn...
hjemkomst
Havde han mon allerede farvet sit hår den første jul? Min far. Var det rødt? Blåt? Var sorgen slået ud på den måde, så eksplicit, så uundgåelig? Jeg ved det ikk...