Tag: Gitte Lotinga

Og vi fik zebrafinker. De knevrede og knevrede og fik unger, ja, tænk, og så i fangenskab, og der var fuglefrø i gulvtæppet. Man kunne høre dem knitre op gennem...

Da hanen ikke længere galede os op om morgenen, hønsene var taget af ræven, og ænderne fløjet ud over markerne, fik vi kaniner. Om vinteren boede de i det gamle...

Oppe i skoven bag hønsehuset brændte han skrald af i en gammel, bulet olietønde. Man kunne se røgen, grå og bølgende, nede fra landevejen, og kneb man øjnene sa...

Men min bror, min bror, han havde ting at sige, og døren ind til hendes stue lukkede sig bag ham med et stille, sukkende klik, tiden sneglede sig, og udenfor på...

Jeg ville bare kravle op i hospitalssengen. Puffe helt let til hende så hun vidste jeg var der, for jeg kunne intet sige, kunne ikke tale til et menneske der ik...

Hun ville overleve. Igen. Hun sagde ja til alt, til kemo og piller og indlæggelser og hospitalstøj. Og til Gud. Hun søgte pension, satte sin underskrift på ansø...