julesorg
Det var anden eller tredje jul, tror jeg, og jeg kunne mærke blikkene bide i nakken som jeg sad der på kirkebænken. Juletræet stod på den samme plet i koret, bå...
Det var anden eller tredje jul, tror jeg, og jeg kunne mærke blikkene bide i nakken som jeg sad der på kirkebænken. Juletræet stod på den samme plet i koret, bå...
Jeg har truffet et valg, sagde jeg. Stemmen sprød og luftig som nybagt marengs, blikket flakkende, ved siden af ham, bag ham, væk fra ham. Min kæreste. Vi sad i...
Og folk holdt op med at spørge. Det gør man. Det gør jeg. Jeg er ikke bedre selv. Men man står jo der med sorgen som en gigantisk Build-A-Bear i favnen. Man kan...
Det er sådan det er med erindring. Den puffer mellemrum ind, den bedrager, den strækker tiden og lader en måned gå som med et fingerknips. Den leverer underlægn...
Havde han mon allerede farvet sit hår den første jul? Min far. Var det rødt? Blåt? Var sorgen slået ud på den måde, så eksplicit, så uundgåelig? Jeg ved det ikk...
Han friede i biografmørket en aften. Lamperne tændte langsomt, inden i mig brusede musikken, og Salma Hayek var netop danset af lærredet med gyngende hofter. Ja...
Men der er langt fra København til de nordjyske marker med stikkende stubbe, og man kan ikke altid høre det i telefonen, men jeg vidste at der tit stod en flask...